Træning / 2 måneder siden

Jeg åbner op for trænings – og kostforløb igen!

Skal jeg også hjælpe dig med dine fysiske og sunde mål? 🌼

Jeg er uddannet personlig træner, fitness instruktør og kostvejleder, med fokus på vægttab og funktionel træning. Jeg har siden 2015 trænet seje klienter udendørs, hvor vi har kombineret funktionel træning med frisk luft, sved på panden og smil på læben, samt hjulpet dem med at føle sig sundere og mere tilpas i egen krop. Skal jeg også hjælpe dig? 😊Er du i tvivl om hvilket forløb som passer til dig? Så lad mig lige opridse dine muligheder her 😀

Fælles for alle forløb er, at du får mig som træner og kostvejleder. Jeg vil gøre mit bedste for, at skabe rammer for dig, som får dig tættere på dine mål, og giver dig en sundere hverdag og livsstil, som er til at holde. Alle mine klienter får også adgang til en fælles Facebookgruppe, hvor jeg vil dele tips og tricks, og hvor I kan sparre med hinanden 💚

Du har følgende muligheder:

BOOTCAMP

Frisk og funktionel bootcamp
Bootcamp er for dig, som ikke har imod at træne selv – men i grupper. Du træner altså stadig for dig selv, men du vil blive undervist sammen med op til 5 andre seje kvinder. Under bootcamp træner vi sammen 2 gange i ugen på fast tidspunkt, og du får planer til hjemmetræning og kostvejledning. Bootcamp er en fed måde at få et forløb på, på en lidt billigere måde – og hvem ved, måske får du nogle nye veninder også 👯‍♀️

ONLINE FORLØB

Kostforløb
Personlig trænings – og kostforløb
Online forløb er for dig, som godt kan klare tingene selv og motivere dig selv, men som gerne vil have nogle klare og personlige retningslinjer at gå ud fra, så du udnytter din tid bedst muligt. Perfekt til dig, som har nogle mål, men som ikke har mulighed for at møde op til fysisk træning. Vælg mellem enten kun kostvejledning eller både træning og kostvejledning.

FYSISKE FORLØB

Klippekort til personlig træning
Personlig trænings- og kostforløb (Mulighed for venindetræning)
Fysiske forløb er for dig, som har mulighed for at møde op til fysisk træning på enten faste tidspunkter eller på mine “pop up tider”, hvor du kan bruge dit klippekort. Jeg har tider om morgenen, sen eftermiddag og aftenen. Du har yderligere mulighed for at samle en veninde eller flere, og lave et fedt gruppeforløb!

Er du stadig i tvivl om hvilket forløb, som passer bedst til dig, så kontakt mig gerne på mail: jonnaboe@hotmail.com, så finder vi den løsning, som hjælper dig bedst muligt i mål, med dine mål 😊

Jeg glæder mig til at hjælpe dig! 👯‍♀️

Følg min blog med Bloglovin